Hvad ved vi om biomasse og klimaregnskabet?

Det politiske spørgsmål

Danmark præsenterer sig selv som et grønt foregangsland med markante CO2-reduktioner siden 1990. Men en stor del af den kommunikerede fremgang hviler på en regnskabspraksis, der ikke medtæller CO2 fra afbrænding af træpiller, træflis og halm i energiforsyningen. Biomasse udgør i dag en væsentlig del af Danmarks "vedvarende energi" — og er grundlaget for fjernvarme til hundredtusinder af husstande.

Spørgsmålet er: er biomasse klimaneutral energi, som regnskaberne antyder — eller er det en massiv og statistisk usynlig udledningskilde der forsinker den reelle omstilling?

Det empiriske spørgsmål bag

Hvad er den faktiske klimaeffekt af biomassefyring i Danmark, og hvad siger den videnskabelige litteratur om den regnskabspraksis der klassificerer biomasse-CO2 som klimaneutral?

Hvad ved vi

✓✓ CO2 fra biomassefyring er reel, men tæller ikke med i Danmarks officielle udledning. I 2024 udledte afbrænding af træpiller, træflis og halm 10,3 mio. ton CO2 fra energiforsyningen alene — mere end tre gange de fossile udledninger fra samme sektor. Medregnes biomasse stiger Danmarks samlede udledning (2022) fra 44,1 til 64,3 mio. ton — en forskel på 46 %. (Danmarks Statistik, 2024)

✓✓ Biomasse-CO2 klassificeres som "klimaneutral" under UNFCCC-reglerne, fordi emissionerne bogføres i land-sektoren. Logikken er at skoven, hvorfra biomassen stammer, optager CO2 igen over tid. Det undgår dobbeltbogføring, men forudsætter aktiv genplantning og fungerer ikke ved importeret biomasse fra regioner med svage skovforvaltningsstandarder. (UNFCCC 1998; Liu et al. 2018)

✓✓ Danmarks kommunikerede CO2-reduktion på ca. 49 % siden 1990 undervurderer biomassens vækst. CO2 fra biomasse er steget næsten 400 % siden 1990. Den reelle reduktion inklusive biomasse er markant lavere end de officielle tal. (Danmarks Statistik, 2024)

~ Den videnskabelige kritik af UNFCCC's biomasse-regnskabspraksis er veletableret. Searchinger et al. (2009, Science) kaldte reglerne "a critical flaw in climate accounting." Haberl et al. (2012) og Gray (2024) dokumenterer, at systemet skaber forkerte incitamenter og undervurderer klimaeffekten af importeret biomasse. Biomasse-CO2 er fysisk identisk med fossil CO2 på den korte tidsskala relevante for klimamålene. Den akademiske kritik er reel og veldokumenteret — men UNFCCC-praksis forbliver uændret. (Searchinger et al. 2009; Liu et al. 2018; Gray 2024)

~ CO2-fangst på træfyrede kraftværker (BECCS) er sandsynligvis klimaværre end naturgas. En analyse i Nature Sustainability (Searchinger, Peng & Russi, 2026) modellerer systematisk kulstofstrømmene fra skov til kraftværk og konkluderer: BECCS på skovtræ genererer ikke negative emissioner inden for 150 år, er sandsynligvis klimaværre end naturgas i årtier, og øger elprisen markant. Årsagen er, at størstedelen af udledningerne sker inden kraftværket — i skovhugst, transport og tørring — og dermed ikke kan fanges ved røggasrensning. (Searchinger, Peng & Russi, 2026, Nature Sustainability)

Hvad ved vi ikke

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad den samlede klimaeffekt af dansk biomasseforbrug er på globalt plan — det afhænger af skovforvaltningspraksis i de lande der eksporterer til Danmark, og af tidshorisonten for genoptag. Effekten varierer meget efter biomassetype: halm og affaldstræ har bedre klimaregnskab end primær skovbiomasse. Vi mangler systematisk dansk dokumentation for om og i hvilken grad den importerede biomasse er genuint bæredygtig.

Hvad eksperter er uenige om

Der er ikke videnskabelig uenighed om at biomasse-CO2 er reel og fysisk identisk med fossil CO2 på den korte tidsskala. Den reelle faglige uenighed handler om:

Tidshorisont: Hvor lang en periode er det acceptabelt at vente på at skoven genoptager den frigivne CO2? Skovøkologer og klimaforskere er uenige om, hvad der er en rimelig carbon payback period.

Biomassetype: Der er bred enighed om at halm og træaffald har et bedre klimaregnskab end primær skovbiomasse. Uenigheden handler om, hvornår grænsen går — og om eksisterende certificeringssystemer faktisk fanger denne forskel.

BECCS-potentiale: Searchinger et al. (2026) er markant mere skeptiske end tidligere modeller. Debatten om BECCS' reelle potentiale er aktiv i forskersamfundet.

Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør

Evidensen viser, at Danmarks klimaprofil er markant bedre på papiret end i virkeligheden, og at BECCS-investeringer sandsynligvis ikke leverer de negative emissioner de er finansieret til at levere. Den viser ikke, hvad den rigtige energikilde til fjernvarme er, eller hvordan en omstilling bort fra biomasse skal finansieres og fordeles socialt.

⚖ Biomassefyring understøtter i dag fjernvarmesystemer som hundredtusinder af husstande afhænger af. En hurtig afvikling ville hæve varmeregninger og ramme skævt socialt og geografisk. Det er et reelt hensyn — men det er et politisk og fordelingspolitisk spørgsmål, ikke et argument for at undlade at medregne de faktiske udledninger. Hvad der er et værdispørgsmål: hvor hurtigt omstillingen skal ske, hvem der bærer overgangsbyrden, og om Danmark skal arbejde for at ændre UNFCCC's regnskabspraksis i EU-regi.

Kilder

• Danmarks Statistik (2024). Drivhusgasregnskab — Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning. dst.dk
• Energistyrelsen (2025). Danmarks Globale Klimapåvirkning — Global Afrapportering 2025. ens.dk
• Searchinger, T. et al. (2009). Fixing a Critical Climate Accounting Error. Science, 326(5952), 527–528. https://doi.org/10.1126/science.1178797
• Liu, W., Yu, Z. & Xie, X. (2018). A critical analysis of the carbon neutrality assumption in life cycle assessment of forest bioenergy systems. Environmental Reviews, 26(1), 93–101. https://doi.org/10.1139/er-2017-0060
• Gray, R. (2024). Including Harvested Grain Related CO2 in Climate Accounting. Preprint. https://doi.org/10.21203/rs.3.rs-3831107/v1
• Searchinger, T., Peng, L. & Russi, D. (2026). Decades of increased emissions from forest-fuelled BECCS. Nature Sustainability. https://doi.org/10.1038/s41893-026-01817-8