Sådan arbejder vi.
Sådan tager vi fejl.

1. Formål med dette dokument

Dette dokument beskriver præcist hvordan saglighed.dk arbejder: hvilke principper vi følger, hvilke metoder vi bruger, og hvilke grænser vi sætter for os selv.

Det er skrevet til tre grupper:

• Til vores læsere — så I kan vurdere om I stoler på os, og hvad den tillid i givet fald er baseret på.
• Til dem vi faktachecke — så politikere, organisationer og andre ved præcis hvilke standarder vi holder dem op på, og at de gælder for alle.
• Til os selv — som en forpligtelse vi kan holdes ansvarlige på. Et metodedokument uden konsekvenser er ikke et metodedokument, det er PR.

2. Hvad er saglighed.dk?

Saglighed.dk er en uafhængig, evidensbaseret platform der faktachecke påstande i dansk offentlig debat og formidler hvad vi faktisk ved om centrale samfundsemner.

Vi er ikke et medie i traditionel forstand. Vi bryder ikke nyheder og dækker ikke begivenheder. Vi analyserer hvad der siges om dem.

Vi er ikke en tænketank. Vi anbefaler ikke politiske løsninger og fremmer ikke bestemte politiske dagsordener.

Vi er ikke en aktivistorganisation. Vi har ikke et politisk mål udover at styrke evidensbaseret tænkning i dansk offentlighed.

Det vi er: Et redskab for borgere der ønsker at forstå fremfor at blive overbevist.

3. Redaktionel uafhængighed

Ingen politisk tilknytning

Saglighed.dk er ikke tilknyttet noget politisk parti, bevægelse eller ideologi. Vi modtager ikke finansiering fra partier, politiske organisationer eller interessegrupper.

Enhver der tilbyder os penge mod redaktionel indflydelse vil blive afvist, og vi vil offentliggøre forsøget.

Transparens om finansiering

Vi offentliggør løbende en oversigt over vores finansieringskilder på saglighed.dk. Ingen finansieringskilde er hemmelig.

4. Hvad faktacheckes — og hvad gør vi ikke

Vi faktachecke

• Faktapåstande — konkrete, verificerbare udsagn: tal og statistik, historiske påstande, videnskabelige påstande, kausalitetspåstande.
• Misvisende kontekst — påstande der er teknisk korrekte, men skabt til at vildlede.
• Videnskabelig konsensus — hvad den bedste tilgængelige evidens faktisk viser.

Vi faktachecke ikke

• Værdipåstande og meninger — udsagn der ikke kan verificeres empirisk. Disse er legitime politiske holdninger. De kan diskuteres. De kan ikke faktacheckes.
• Fremtidsprognoser — vi kan vurdere om en prognose er metodisk solid, men vi faktachecke ikke hvad der vil ske.
• Privatpersoners udsagn — vi faktachecke politikere, offentlige myndigheder, organisationer og andre med indflydelse på den offentlige debat.
• Satire og åbenlys ironi.

5. Indholdstypen "Hvad ved vi om..."

Mange politiske debatter kredser om spørgsmål der lyder som værdispørgsmål, men som i virkeligheden indeholder empiriske antagelser der kan undersøges.

Indholdstypen "Hvad ved vi om..." er skabt til netop disse situationer: emner der er politisk kontroversielle som værdispørgsmål, men hvor videnskaben alligevel har relevante svar på de underliggende faktaspørgsmål.

Standardstruktur: (1) Spørgsmålet · (2) Hvad ved vi · (3) Hvad ved vi ikke · (4) Hvad eksperter er uenige om · (5) Hvad det betyder · (6) Kilder.

6. Kildehierarkiet

7. Vurderingsskalaen

8. Sådan laver vi et faktacheck

1. Identificer den præcise påstand — citer ordret, angiv hvem, hvornår og i hvilken sammenhæng.
2. Identificer påstandstypen — faktapåstand, værdipåstand, eller empirisk antagelse bag et værdispørgsmål?
3. Find primærkilden — brug kildehierarkiet, arbejd fra niveau 1 og ned.
4. Vurder påstanden mod evidensen.
5. Angiv usikkerhed eksplicit.
6. Formuler konklusionen.
7. Publicer med fuld kildeliste.

9. Håndtering af usikkerhed

Usikkerhed er ikke en svaghed — det er den ærlige tilstand i langt de fleste komplekse samfundsspørgsmål.

Vi skelner tre niveauer: Dataustikkerhed (tallene er usikre), Kausalitetusikkerhed (vi ved hvad der skete, ikke sikkert hvorfor), og Faglig uenighed (kompetente eksperter er uenige).

Vi præsenterer ikke falsk balance. 97% mod 3% er ikke "to sider af sagen".

10. Hvad der udvælges til faktacheck

Vi prioriterer påstande der opfylder: Indflydelse (fremsat af en aktør med reel indflydelse), Spredning (spredt bredt i medier eller SoMe), Verificerbarhed (vi kan faktisk undersøge det), Konsekvens (handler om noget der har betydning for borgeres liv).

11. Politisk balance

Saglighed.dk faktachecke på tværs af det politiske spektrum med identiske standarder. Vi fører løbende statistik over hvilke partier og politikere der er faktachecket — statistikken er offentlig og kvartalsvist opdateret.

Balance betyder ikke at vi behandler alle påstande som lige sandsynligt sande. Evidensen peger hvor den peger.

12. Fejl og korrektioner

Faktuelle fejl rettes straks med en tydelig korrektionsbesked øverst i artiklen. Vi sletter ikke den originale formulering — vi viser hvad der stod, og hvad det korrekte er.

Alle korrektioner markeres med dato og vises i korrektionsloggen. Enhver der mener vi har lavet en fejl kan kontakte os — også dem vi har faktachecket.

13. Brug af kunstig intelligens

Saglighed.dk bruger AI som redskab i arbejdsprocessen. Vi er transparente om denne brug.

AI bruges til: at identificere relevante faktacheck-kandidater, første udkast til nyhedsoverblik, og at strukturere kildemateriale.

AI bruges aldrig til: endelig faktacheck-konklusion (alle vurderinger er menneskelige beslutninger), kildevalg (AI-genererede referencer verificeres altid manuelt), eller publicering uden menneskelig godkendelse.

14. Hvem er vi

Saglighed.dk er grundlagt og drives af Jakob Krømmelbein Majkilde. Kontakt og indsigelser: jakob@saglighed.dk

Læs mere om Jakob og platformen →