Hvad ved vi om immateriel kapital og SMV'ers konkurrencevilkår?

Det politiske spørgsmål

I debatten om dansk erhvervspolitik handler meget om at støtte innovation, iværksætteri og SMV'er. Men den underliggende struktur i finansieringssystemet er sjældent til diskussion: hvem kan faktisk låne penge, og på hvilke betingelser?

Virksomheder der bygger på viden, software, design og forskning — altså immaterielle aktiver — møder systematiske barrierer i adgangen til kapital. Banker er designet til at låne mod fysisk sikkerhed. Et patent eller en softwareplatform kan ikke pantsættes på samme måde som en maskine eller en bygning.

Det politiske spørgsmål er, om dette er en markedsfejl der kalder på offentlig intervention, eller om markedet blot sorterer rationelt — og om den offentlige risiko ved at investere i immaterielle forretningsmodeller er for høj.

Det empiriske spørgsmål bag

Hvad viser forskningen om immaterielle aktiver som driver for produktivitetsvækst — og i hvilken grad diskriminerer finansieringssystemet strukturelt mod virksomheder med immaterielle forretningsmodeller?

Hvad ved vi

✓✓ Udviklede økonomier investerer nu mere i immaterielle aktiver end i materielle. Siden ca. 2000 har virksomheder i de fleste OECD-lande investeret mere i software, design, branding, forskning og organisationsprocesser end i maskiner, bygninger og udstyr. Det er ikke en tech-sektor-tendens — det gælder på tværs af industrier, herunder traditionelle fremstillingsvirksomheder. (Haskel & Westlake, 2017)

✓✓ Immaterielle investeringer har fire egenskaber der adskiller dem fundamentalt fra materielle. De er skalérbare (en algoritme kan bruges uendeligt mange gange), skaber spill-overs (konkurrenter og leverandører drager fordel), er synergistiske (kombinationer er mere værd end summen af dele) og har sunkede omkostninger (de er tabt hvis forretningen fejler). Disse egenskaber favoriserer store aktører og skaber strukturel underinvestering fra private aktører. (Haskel & Westlake, 2017)

✓✓ Der er en voksende produktivitetskløft mellem frontvirksomheder og gennemsnittet. OECD-forskning på tværs af 23 lande dokumenterer at de mest produktive virksomheder er blevet markant mere produktive siden 2001, mens gennemsnittet stagnerer. Peer-reviewed forskning viser at immaterielle aktiver driver denne kløft direkte: virksomheder med høj immateriel investering øger produktiviteten markant hurtigere. (Andrews, Criscuolo & Gál, 2015; Le Mouel & Schiersch, 2023)

✓ Finansieringssystemet diskriminerer strukturelt imod immaterielle forretningsmodeller. Banker vurderer kreditrisiko primært på baggrund af fysisk sikkerhed. Software, patenter og kundedatabaser er svære at pantsætte og svære at realisere ved konkurs. Det giver iværksættere med immaterielle forretningsmodeller systematisk dårligere adgang til lånefinansiering end sammenlignelige virksomheder med materielle aktiver. (Haskel & Westlake, 2017)

~ Spill-overs fra forskning og udvikling er dokumenteret, men størrelsen er omtvistet. Den sociale afkastrate af F&U — dvs. den samlede samfundsmæssige gevinst inklusive vidensspredning til konkurrenter og leverandører — overstiger den private. Men størrelsen og varigheden af disse effekter varierer betydeligt på tværs af sektorer og studier. Det giver argument for offentlig medfinansiering, men ikke for at ignorere risikoen. (Arrow, 1962; Griliches, 1992; Pisár et al., 2020)

Hvad ved vi ikke

Vi mangler systematiske danske data for, i hvilken grad danske SMV'er med immaterielle forretningsmodeller faktisk møder finansieringsbarrierer — og om de i dansk kontekst er større eller mindre end i de internationale studier. Bankdata om afslag og betingelser er ikke offentligt tilgængeligt på det detaljeringsniveau der ville kræves.

Det er heller ikke endeligt afklaret, hvilke offentlige finansieringsinstrumenter der er mest effektive i dansk sammenhæng — direkte tilskud, garantiordninger, skatteinstrumenter (som den eksisterende forskningsfradragsordning), eller egenkapitalinvesteringer. Evalueringerne af eksisterende ordninger er sparsomme.

Den langsigtede effekt af AI-teknologiernes udbredelse på produktivitetskløften mellem front- og gennemsnitsvirksomheder er aktivt undersøgt men endnu ikke fuldt forstået.

Hvad eksperter er uenige om

Markedsfejl vs. rationel selektion: Økonomer er uenige om, i hvilken grad bankernes aversion mod immaterielle aktiver er en markedsfejl der kalder på korrektion — eller om den blot afspejler at immaterielle forretningsmodeller faktisk er mere risikable ved konkurs. Argumentet for intervention kræver at man tror på, at de sociale spill-overs retfærdiggør højere risiko end markedet accepterer.

Størrelsen af produktivitetsspread: Nogen ser den voksende kløft mellem frontvirksomheder og gennemsnittet som et alvorligt strukturelt problem. Andre mener at kløften primært afspejler naturlig innovation der med forsinkelse spreder sig til gennemsnittet — og at interventioner der forsøger at kunstigt reducere kløften, hæmmer innovation.

EU's innovationsscore og dansk position: Danmark scorer relativt højt på European Innovation Scoreboard, men der er debat om, hvad det egentlig måler — og om de politiske instrumenter der forklarer den høje score, er de rigtige at videreudvikle.

Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør

Evidensen viser at der er en reel strukturel forskel på, hvordan finansieringssystemet behandler materielle og immaterielle forretningsmodeller — og at dette kan forklare noget af den produktivitetskløft vi ser på tværs af lande og sektorer.

Men evidensen afgør ikke, om offentlig intervention er det rigtige svar. Det er et valg om, i hvilken grad markedet skal korrigeres — og hvem der bærer risikoen hvis de offentligt støttede investeringer mislykkes. Det er et politisk valg, der ikke er neutralt.

Evidensen afgør heller ikke, præcis hvilke instrumenter der er bedst egnet i dansk kontekst — det kræver eksperimentering og evaluering, som er begrænset i dansk sammenhæng.

Det der er klart: hvis samfundet ønsker at understøtte innovation og iværksætteri generelt, er det ikke nok at have gode intentioner. Finansieringssystemets strukturelle slagside mod immaterielle aktiver er en reel barriere, som politiske udspil sjældent adresserer eksplicit.

Kilder

• Haskel, J. & Westlake, S. (2017). Capitalism without Capital: The Rise of the Intangible Economy. Princeton University Press.
• Andrews, D., Criscuolo, C. & Gál, P. (2015). Frontier Firms, Technology Diffusion and Public Policy. OECD Research Note. https://doi.org/10.1787/5jrql2q2jj7b-en
• Le Mouel, M. & Schiersch, A. (2023). Intangible capital and productivity divergence. Review of Income and Wealth, 70(3), 605–638. https://doi.org/10.1111/roiw.12653
• Pisár, P., Ďurčeková, I. & Stachová, M. (2020). The contribution of innovation actors into business R&D funding. E+M Ekonomie a Management, 23(1), 121–134. https://doi.org/10.15240/tul/001/2020-1-009
• Arrow, K.J. (1962). Economic welfare and the allocation of resources for invention. In R.R. Nelson (Ed.), The Rate and Direction of Inventive Activity. Princeton University Press.
• EU-Kommissionen (2024). European Innovation Scoreboard 2024. https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/innovation/scoreboards_en