Hvad ved vi om Rigsfællesskabet og den koloniale arv?

Det politiske spørgsmål

Rigsfællesskabet — Danmark, Grønland og Færøerne — er et af de faste elementer i dansk udenrigspolitik, og det debatteres sjældent grundlæggende i Folketinget. Men Grønlands voksende ønske om selvstændighed, den internationale opmærksomhed på Arktis og de historiske krænkelser i forholdet mellem Danmark og Grønland har givet emnet ny aktualitet.

Debatten handler om flere ting på én gang: om fremtidens statslige struktur, om historisk ansvarlighed, om dansk sikkerhedspolitik i Arktis, og om, hvad der er skyldig støtte til Grønland og Færøerne versus paternalisme og afhængighedsskabelse.

Det empiriske spørgsmål bag

Hvad er de dokumenterede sociale konsekvenser af den koloniale periode i Grønland? Og hvad viser de sociale indikatorer om levevilkår og ulighed inden for Rigsfællesskabet i dag?

Hvad ved vi

✓✓ Grønlændere anerkendes juridisk som et folk med ret til selvbestemmelse frem til og med selvstændighed. Selvstyreloven (lov nr. 473 af 12. juni 2009) er den første danske lov der eksplicit fastslår dette. Uafhængighed kræver beslutning i Inatsisartut, folkeafstemning i Grønland og efterfølgende vedtagelse i Folketing. (Selvstyreloven, 2009)

✓✓ Sociale indikatorer i Grønland er markant dårligere end i Danmark. Selvmordsraten i Grønland er ca. 88 per 100.000 — knap ni gange Danmarks. 58% af den grønlandsfødte befolkning har kun folkeskolen som højeste uddannelse (mod ca. 20% i Danmark). Bloktilskuddet på 4,3 mia. kr. (2024) udgør ca. en tredjedel af Grønlands samlede offentlige indtægter — en markør for vedvarende strukturel afhængighed. (Grønlands Statistik 2024; SDU/SIF; Altinget 2024)

✓ Koloniale politikker har dokumenterede langsigtede sociale konsekvenser. Moderniseringsprogrammerne G-50 og G-60 tvangsflyede befolkning og nedlagde bygder. 22 grønlandske børn blev i 1951 sendt til Danmark som del af et socialt eksperiment. En historisk udredning fra DIIS (2003) dokumenterer den koloniale periodes brudflade med grønlandsk selvforståelse og social struktur. (DIIS/Statsministeriet, 2003)

✓✓ Spiralsagen er en dokumenteret systematisk krænkelse. Fra 1966 til 1970 fik ca. 4.500 grønlandske piger og kvinder — halvdelen af alle fødedygtige kvinder i Grønland — opsat spiral under et dansk-ledet befolkningskontrolprogram, i mange tilfælde uden informeret samtykke og på piger under 15 år. Institut for Menneskerettigheder karakteriserede kampagnen som en grov krænkelse af menneskerettighederne i 2022. 143 kvinder stævnede den danske stat i 2024. Den danske statsminister og Naalakkersuisuts formand undskyldte formelt i august 2025. (Institut for Menneskerettigheder, 2022; KNR, 2025)

✓✓ Tvangsflytningen fra Qaanaaq 1953 er juridisk fastslået som ulovlig. 116 Inughuit (27 familier) ved Thule Air Base fik 4 dages varsel til at forlade deres hjem i vinteren 1953 for at gøre plads til en udvidelse af den amerikanske militærbase. Danmarks Højesteret fastslog i 2003, at der var tale om en ulovlig handling. (Højesteret, 2003)

✓ Befolkningsundersøgelsen i Grønland viser stærk association mellem barndomstraumer og selvmordsadfærd. Vold, overgreb og alkoholproblemer i barndomshjemmet er de stærkeste statistiske forudsigere for selvmordsadfærd i den voksne befolkning. Disse faktorer er koncentrerede i generationer, der voksede op under den intensive modernisering. (SDU/SIF, 2018)

~ Den præcise kausale mekanisme fra kolonial politik til nutidig mistrivsel er dokumenteret men ikke fuldt udredt. Forskningen er enig om association — men den præcise kausalvægt af kolonialisme kontra andre faktorer som klima, geografi og økonomi er fortsat under videnskabelig diskussion. (SDU/SIF 2018; Ugeskrift for Læger, 2021)

~ Grønlands interne forsoningskommission viser både behovet og begrænsningerne. Grønland gennemførte sin egen interne forsoningsproces 2014–2017 med 11 anbefalinger — bl.a. officiel undskyldning til de deporterede børn og styrkelse af grønlandsk sprog. Implementeringen har været svag. Kommissionen fokuserede på intern grønlandsk forsoning — det dansk-grønlandske forhold er det manglende led. (Forsoningskommissionen, 2017)

Hvad ved vi ikke

Vi mangler systematisk, opdateret forskning i de langsigtede sociale og psykologiske effekter af de konkrete koloniale politikker i Grønland — herunder effekten af tvangsflytninger, adskillelse af børn og befolkningskontrolprogrammerne på efterfølgende generationer.

Vi ved heller ikke, hvilke specifikke interventioner der er mest effektive til at reducere selvmordsraten og forbedre uddannelsesniveauet i Grønland — der er politisk vilje, men begrænset evidens for, hvad der virker i den grønlandske kontekst.

Den fremtidige statsretlige struktur for Rigsfællesskabet er heller ikke empirisk veldokumenteret: hvad er de konkrete konsekvenser for Grønland og Færøerne af fuld selvstændighed versus fortsat fællesskab, og hvad er de politiske og sikkerhedsmæssige implikationer?

Hvad eksperter er uenige om

Den faglige diskussion handler primært om kausalitet og periodisering: hvornår slutter den koloniale periode, og i hvilken grad er nutidig mistrivsel i Grønland et direkte resultat af dansk kolonialpolitik versus efterfølgende selvstyringsperiode?

Der er også diskussion om, hvad en sandheds- og forsoningsproces bør indeholde, og om den primært bør fokusere på det dansk-grønlandske forhold eller fortsat intern grønlandsk forsoning. Modeller fra andre tidligere koloniserede lande — Sydafrika, Canada, Australien — er relevante, men ikke direkte overførbare.

Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør

Evidensen dokumenterer, at den koloniale periode har haft langsigtede sociale konsekvenser i Grønland, og at de sociale indikatorer inden for Rigsfællesskabet er markant ullige. Det er empiriske fund, ikke politiske vurderinger.

⚖ Om Rigsfællesskabet bør bestå er et værdispørgsmål — ikke et videnskabeligt spørgsmål. Evidensen dokumenterer skader fra kolonitiden og nutidig ulighed. Men valget om fremtidigt fællesskab tilhører de tre folk — særligt grønlændere og færinger. Hverken bevarelse eller opløsning af Rigsfællesskabet er dikteret af evidensen.

Evidensen siger heller ikke noget om, hvad det optimale bloktilskud er, eller om øremærkning er det rette instrument. Det kræver politisk afvejning af autonomi, effektivitet og ansvarlighed.

Kilder

• Lov nr. 473 af 12. juni 2009. Lov om Grønlands Selvstyre. https://english.stm.dk/media/4vgewyoh/gl-selvstyrelov-uk.pdf
• Grønlands Statistik (2024). Befolkningens uddannelsesprofil 2024. stat.gl. https://stat.gl/publ/da/UD/202512/pdf/2024%20uddannelsesprofil.pdf
• SDU/SIF (2019). Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 — Levevilkår, livsstil og helbred. Syddansk Universitet. https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/udgivelser/2019/befolkningsundersoegelsen+i+groenland+2018_web.pdf
• DIIS (2003). Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945–54 — En historisk udredning. Bestilt af Statsministeriet. https://stm.dk/media/j0eh3wat/diis.pdf
• Institut for Menneskerettigheder (2022). Spiralkampagne i Grønland udgør grov krænkelse af menneskerettighederne. menneskeret.dk
• KNR (2025). Nu får kvinder i spiralsagen en undskyldning fra Danmark og Grønland. knr.gl
• Advokatsamfundet (2024). 143 grønlandske kvinder stævner den danske stat for menneskerettighedskrænkelser. advokatsamfundet.dk
• Højesteret (2003). Dom af 28. november 2003 — Thule-sagen. domstol.dk
• Nationalbanken (2024). Fiscal planning can increase the resilience of the Faroese economy. nationalbanken.dk
• Altinget Arktis (2024). Bloktilskud krydser historisk milepæl: Rekordbeløb fra staten. altinget.dk
• Forsoningskommissionen (2017). Reconciliation in Greenland and Reconciliation with Denmark. UN DESA.