Fra 1966 til 1970 fik ca. 4.500 grønlandske piger og kvinder opsat spiral uden fuldt informeret samtykke af danske sundhedsmyndigheder. Her er hvad vi ved.
Det politiske spørgsmål
Spiralsagen er et af de mest konkrete og juridisk veldokumenterede eksempler på dansk statsstyret overgreb mod grønlændere i kolonitiden. Alligevel har sagen i årtier levet i periferien af den politiske debat i Danmark — mens den har præget det grønlandske samfund dybt.
Den politiske strid handler om anerkendelse og ansvar: Var spiralkampagnen et overgreb, og hvad skylder den danske stat de berørte kvinder og Grønland som samfund? Den formelle undskyldning i 2025 markerede et skift — men erstatningsspørgsmålet er endnu ikke afgjort, og sagens plads i dansk kollektiv hukommelse er minimal.
Det empiriske spørgsmål bag
Hvad skete der under spiralkampagnen 1966–1970 i Grønland, i hvilket omfang var der tale om krænkelse af informeret samtykke, og hvad ved vi om de langsigtede konsekvenser for de berørte kvinder?
Hvad ved vi
✓✓ Fra 1966 til 1970 fik ca. 4.500 grønlandske piger og kvinder opsat spiral uden fuldt informeret samtykke. Det svarer til halvdelen af alle fødedygtige kvinder i Grønland på daværende tidspunkt. Kampagnen blev gennemført af danske sundhedsmyndigheder med det erklærede formål at begrænse Grønlands befolkningstilvækst — der i 1966 var den højeste i verden. Spiralerne blev i mange tilfælde opsat under skolebesøg og rutinemæssige lægeundersøgelser, uden at pigerne eller deres forældre forstod, hvad der skete. Piger under den seksuelle lavalder var inkluderet. (KNR/Landslægeembedet; DR Nysgerrig, 2022)
✓✓ Institut for Menneskerettigheder karakteriserede i 2022 kampagnen som en grov krænkelse af menneskerettighederne. Vurderingen bygger på fraværet af informeret samtykke, at mindreårige piger var inkluderet, og at indgrebet skete systematisk og statsstyret. Kampagnen opfylder ikke nutidens krav til medicinsk etik — og det er tvivlsomt, om den opfyldte datidens. (Institut for Menneskerettigheder, 2022)
✓✓ Den danske statsminister og Naalakkersuisuts formand undskyldte formelt i august 2025. Det er første gang den danske stat afgav en formel officiel undskyldning for et specifikt kolonialt overgreb mod grønlændere. Undskyldningen kom efter årelangt pres fra kvinderne selv, international mediedækning og en verserende retssag. (KNR, august 2025)
✓ 143 grønlandske kvinder stævnede den danske stat i 2024 for menneskerettighedskrænkelser. Søgsmålet kræver ca. 43 mio. kr. i samlet erstatning og bygger på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 (forbud mod nedværdigende behandling) og artikel 8 (retten til privatliv og selvbestemmelse over egen krop). Sagen er endnu ikke afgjort. (Advokatsamfundet, 2024)
~ Omfanget af psykologiske eftervirkninger er veldokumenteret anekdotisk, men ikke systematisk kortlagt epidemiologisk. Kvindernes egne beretninger — herunder Naja Lyberths internationalt anerkendte vidnesbyrd — dokumenterer langvarige traumer. Et systematisk epidemiologisk studie af spiralsagens helbredsmæssige konsekvenser mangler stadig. (Naja Lyberth/BBC, 2022; DR, 2022)
Hvad ved vi ikke
Vi mangler et systematisk epidemiologisk studie af spiralsagens langsigtede konsekvenser for de berørte kvinder — hverken fysiske (fertilitet, komplikationer) eller psykologiske. Kvindernes egne beretninger er stærke og troværdige, men de er ikke en erstatning for epidemiologisk dokumentation.
Det er heller ikke fuldt kortlagt, i hvilken grad indsatsen var koordineret på centralt niveau i det danske sundhedssystem, eller om der var lokale variationer i, hvordan kampagnen blev gennemført. Historisk dokumentation for de konkrete beslutningsprocesser er sparsom.
Den retlige status — om kampagnen udgør handlinger, der kan rejse erstatningskrav i dag — er under juridisk afklaring og vil afhænge af domstolenes fortolkning af forældelsesregler og menneskerettighedernes rækkevidde bagud i tid.
Hvad eksperter er uenige om
Der er ikke faglig uenighed om de faktuelle omstændigheder: kampagnen fandt sted, den var statsstyret, og den skete uden fuldt informeret samtykke. Institut for Menneskerettigheder og historisk forskning er entydige på dette punkt.
Den faglige og juridiske diskussion handler om, hvilke retslige konsekvenser det har i dag, og om begivenheder fra en periode med andre medicinsk-etiske normer kan bedømmes efter nutidens standarder. Nogle juridiske eksperter peger på at datidens internationale menneskeret ikke var fuldt kodificeret — andre at fraværet af informeret samtykke var et brud på datidens normer for god lægepraksis.
Der er desuden en diskussion om, hvad en retfærdig erstatning og forsoning kræver — individuel kompensation, systemisk anerkendelse, uddannelsesindsats eller en bredere sandheds- og forsoningsproces.
Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør
Spiralsagen er historisk dokumentation for, at den danske stat iværksatte et systematisk, statsstyret indgreb mod grønlandske kvinders reproduktive selvbestemmelse. Det er ikke kontroversielt — det er veldokumenteret.
⚖ Hvad der i givet fald udgør en retfærdig oprejsning, er et politisk og juridisk spørgsmål, ikke et empirisk. Det er spørgsmål om erstatningens størrelse, form og hvem der er berettiget; om sagen bør indgå i en bredere dansk-grønlandsk forsoningsproces; og om og i hvilken form dansk kolonihistorie bør indgå i undervisningen. Det er reelle normative valg.
⚖ Sagen siger noget om dansk-grønlandsk relation historisk. Den afgør ikke i sig selv, hvad der er de rigtige politiske rammer for rigsfællesskabet i dag — men den er kontekst, der ikke kan ignoreres i den samtale.
Kilder
- Institut for Menneskerettigheder (2022). Spiralkampagne i Grønland udgør grov krænkelse af menneskerettighederne. menneskeret.dk
- DR Nysgerrig (2022). Det føltes som et overgreb: Naja og tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral af danske myndigheder. dr.dk/nysgerrig
- KNR/Landslægeembedet. Halvdelen af de fødedygtige kvinder fik spiral fra 1966–70. knr.gl
- Advokatsamfundet (2024). 143 grønlandske kvinder stævner den danske stat for menneskerettighedskrænkelser. advokatsamfundet.dk
- KNR (2025). Nu får kvinder i spiralsagen en undskyldning fra Danmark og Grønland. knr.gl
- Historienet (2024). Ufrivillig fødselskontrol på Grønland: Kvinder lægger sag an mod Danmark. historienet.dk