Hvad ved vi om uddannelse og trivsel i Danmark?

Det politiske spørgsmål

Uddannelse er et af de mest politisk ladede emner i dansk politik — og et af de felter, hvor der er størst afstand mellem politisk retorik og empirisk virkelighed. Vi taler om "et uddannelsessystem i verdensklasse", mens over en tredjedel af unge kvinder rapporterer ugentlig stress i gymnasiet, og erhvervsuddannelserne systematisk underfinansieres og underprioriteres.

Stridsemnerne er mange: Hvem har ansvaret for ungdomspres og mistrivsel? Er erhvervsuddannelserne et B-hold? Hvad er den vigtigste enkeltfaktor i elevernes læring? Og hvornår i barndommen opstår de uligheder, vi ser i uddannelsessystemet?

Det empiriske spørgsmål bag

Hvad driver trivselsproblemer og ulighed i det danske uddannelsessystem — og hvad er de bedst dokumenterede faktorer for elevernes læring og gennemførelse?

Hvad ved vi

✓✓ Psykisk mistrivsel blandt unge er en dokumenteret folkesundhedskrise med markant kønsulighed. Hver tredje ung kvinde og hver femte ung mand (16–24 år) rapporterer dårligt mentalt helbred. 40 procent af piger og 27 procent af drenge i gymnasiet oplever ugentlig stress. Andelen af 10–24-årige med diagnosticeret psykisk lidelse — angst, depression, ADHD — er steget markant over de seneste 20–30 år. (Sundhedsstyrelsen, 2024; Vidensråd for Forebyggelse, 2023)

✓✓ Lærerkvalitet er den enkeltfaktor der har størst dokumenteret effekt på elevernes læring. Forskning på tværs af lande finder store variationer i lærereffektivitet — og disse variationer er den primære driver bag ulighed i elevresultater. Det er ikke skolernes fysiske rammer eller ressourceniveau alene, men kvaliteten af den undervisning eleverne møder. (Hanushek & Rivkin, Annual Review of Economics, 2012)

✓ Erhvervsuddannelserne har faldende søgning trods høje beskæftigelsesrater. Ca. 19,9 procent af ansøgere til ungdomsuddannelse valgte EUD i 2024 — en faldende andel. Danmark placerer sig som nummer 22 i Europa på andelen af unge i erhvervsuddannelse. Det sker på trods af, at 87,7 procent af nyuddannede EUD-elever er i beskæftigelse. Afstanden mellem uddannelsens faktiske kvalitet og dens omdømme og status er et systemskabt problem. (EU Education and Training Monitor, 2025; FHO, 2024)

✓ Folkeskoleelevernes trivsel er marginal på vej tilbage, men støtte og inspiration mangler. 87,1 procent af elever i 4.–9. klasse rapporterer høj generel trivsel i 2024/25 — en marginal stigning fra 86,1 procent. Indikatoren "støtte og inspiration" er den lavest scorende og er direkte koblet til lærernes arbejdsvilkår og ressourcer. (Børne- og Undervisningsministeriet, 2025)

~ Sammenhængen mellem testpres og trivselsfald er sandsynlig men ikke entydigt bevist. Der er tydelig korrelation mellem perioden med øget testregime og faldende trivselsmålinger, men kausalkæden er svær at isolere. Internationale studier peger på, at stærkt fokus på standardiserede tests kan underminere trivsel — særligt for piger og socialt udsatte elever. (Marquez et al., Child Indicators Research, 2022)

Hvad ved vi ikke

Vi ved relativt lidt om, hvilke specifikke indsatser der effektivt reducerer psykisk mistrivsel på skolen — frem for blot at dokumentere stigningen. Forsøg med mindre testpres, trivselssamtaler og mindfulness er afprøvet med blandede resultater.

For erhvervsuddannelserne mangler vi stærke longitudinale studier af, hvad der faktisk øger søgningen: er det status, lønniveau, markedsføring, indhold, eller praktikpladsgaranti? Sandsynligvis er det en kombination — men den relative vægt er uafklaret.

For lærerkvalitet mangler vi effektive modeller for, hvordan man identificerer og understøtter de svageste lærere, uden at det underminerer tillid og autonomi i lærerkorpset.

Hvad eksperter er uenige om

Den vigtigste faglige uenighed handler om årsagerne til ungdomspresset og trivselsfaldet. Tre konkurrerende forklaringer:

Sociale medier: Orben & Przybylski (2019) finder sammenhænge der er statistisk signifikante men praktisk beskedne. Odgers (2018) argumenterer for, at effekten er koncentreret hos i forvejen sårbare unge, og at smartphones kan have positive effekter for socialt isolerede. Kausaliteten er ikke fastlagt.

Præstationskultur og testregime: Marquez et al. (2022) finder korrelation med øget testpres. Det er svært at teste eksperimentelt.

Strukturelle og socioøkonomiske faktorer: Usikker fremtid, boligmarked og arbejdsmarkedets krav til unge peges på af andre forskere som primære drivere — med sociale medier og testpres som sekundære forklaring.

For EUD er der faglig enighed om underfinansieringen men uenighed om løsningen: priselev-løft, praktikpladsgaranti, status-kampagner eller uddannelsesindhold er alle kandidater.

Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør

Evidensen viser, at trivselsproblemet er reelt og voksende, at erhvervsuddannelserne er systematisk underfinansierede og underprioriserede, og at lærerkvalitet er den vigtigste enkeltfaktor for elevernes læring.

⚖ Evidensen afgør ikke, hvem der bærer ansvaret for unges mistrivsel, eller hvad det rigtige svar er. Det er reelle politiske valg om, hvad et uddannelsessystem skal optimere for: karakterer, trivsel, lighed, beskæftigelse eller dannelse. De er ikke nødvendigvis modstridende — men prioriteringsrækkefølgen er et normativt valg.

⚖ Evidensen om EUD-underfinansiering dokumenterer et problem, men afgør ikke, hvad penge alene løser. Status er ikke kun et spørgsmål om finansiering — det er knyttet til kulturelle normer om, hvad der er et "godt" uddannelsesvalg, som er sværere at ændre med politiske instrumenter.

Kilder

• Sundhedsstyrelsen (2024). Tal og fakta om mental sundhed blandt børn og unge. sst.dk
• Vidensråd for Forebyggelse (2023). Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10–24 år. vidensraad.dk
• Hanushek, E.A. & Rivkin, S.G. (2012). The Distribution of Teacher Quality and Implications for Policy. Annual Review of Economics, 4, 131–157. https://doi.org/10.1146/annurev-economics-080511-111001
• Børne- og Undervisningsministeriet (2025). Trivselsmåling 2024/25 — folkeskolen. uvm.dk
• Europa-Kommissionen (2025). Education and Training Monitor 2025: Denmark. Publications Office of the EU.
• FHO — Fagbevægelsens Hovedorganisation (2024). Danmark på en tredjeplads i det europæiske færdigheds-indeks 2024. fho.dk
• Marquez, J., Lambert, L. & Cutts, M. (2022). Geographic, Socio-Demographic and School Type Variation in Adolescent Wellbeing. Child Indicators Research, 16, 797–836. https://doi.org/10.1007/s12187-022-09993-7
• Orben, A. & Przybylski, A.K. (2019). The association between adolescent well-being and digital technology use. Nature Human Behaviour, 3, 173–182. https://doi.org/10.1038/s41562-018-0506-1
• Odgers, C.L. (2018). Smartphones are bad for some teens, not all. Nature, 554, 432–434. https://doi.org/10.1038/d41586-018-02109-8